Oplever du, at sorg og tab står i vejen for, at du kan finde glæde og mening i hverdagen?
Sorg og tab kan være dybt rystende livserfaringer, som påvirker både krop, følelser, tanker og relationer. Uanset om sorgen skyldes dødsfald, skilsmisse, sygdom, relationelle brud eller mere usynlige tab, kan den opleves som tung og ensom.
Jeg tilbyder psykoterapi for sorg og tab i København, hvor du mødes med ro, nærvær og respekt. Gennem en helhedsorienteret tilgang støtter jeg dig i at finde en måde at leve med sorgen på – med plads til både smerten og det, der gradvist kan vokse frem igen.
Hvordan kan psykoterapi hjælpe ved sorg?
1. Forstå din sorg
Få indsigt i de følelser og reaktioner, der opstår som følge af sorg og tab, og hvordan de påvirker din dagligdag.
Gennem samtaler og refleksion hjælper jeg dig med at forstå din sorgs forskellige faser og de følelsesmæssige og kognitive mønstre, der præger din oplevelse af tabet.
2. Håndter svære følelser
Lær at navigere i de intense og ofte overvældende følelser, der følger med sorg.
Sammen arbejder vi med teknikker til at regulere dine følelser, såsom mindfulness og dyb vejrtrækning, så du bedre kan håndtere de svære øjeblikke og finde indre ro.
3. Omskriv smertelige tankemønstre
Forvandl negative tanker, der kan forstærke din smerte og forhindre dig i at hele.
Med kognitive metoder hjælper jeg dig med at identificere og ændre tanker, der fastholder dig i sorgens tyngde, og erstatter dem med mere medfølende og realistiske tanker, der støtter din helingsproces.
Bearbejd dit tab
4. Giv dig selv tid og plads til at bearbejde og forstå tabets betydning i dit liv
Jeg støtter dig i en dybere udforskning af din sorg, hvor vi sammen arbejder med de følelser og minder, der er forbundet med dit tab, så du kan finde fred og accept.
5. Find nye måder at leve med dit tab
Opbyg sunde strategier, der hjælper dig med at finde en vej frem og leve med din sorg.
Vi udvikler sammen metoder til at genopbygge din hverdag, skabe mening og finde glæde igen, samtidig med at du bevarer plads til mindet om det, du har mistet.
Forandring starter med en samtale. Tag det første skridt
Kontakt mig i dag for at aftale en konsultation og finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du kan også book en tid online


