top of page

Hvorfor Amo?

"Amo," som betyder "jeg elsker" på latin, er mottoet for min skotske familieklan Scott og et ledende princip i både mit liv og arbejde.

For mig repræsenterer det den medfølelse og empati,som er kernen i psykoterapi.

 

Ligesom kærlighed fremmer forbindelse og forståelse, mener jeg, at ægte omsorg og accept er afgørende i den terapeutiske proces. Ved at omfavne dette motto stræber jeg efter at skabe et støttende miljø, hvor du som klient føler dig tryg til at udforske dine følelser, som kan være med til at skabe større selvindsigt og heling.

Hvem er jeg?

 

Mit navn er Kevin Scott.  Jeg er i øjeblikket i gang med mit fjerde og sidste år på psykoterapeutuddannelsen på ID Academy i København.  Jeg er fra Skotland, men har boet i Danmark i næsten 25 år. Det betyder, at jeg forstår den kompleksitet, der er ved at flytte til et andet land.  Jeg er gift med Maria, og sammen har vi tvillingedøtre, som nu er 20 år. 

 

Min rejse

 

Med over 25 års erfaring inden for ledelse, coaching og personlig udvikling har jeg opnået en god forståelse for både de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, mennesker kan stå overfor. Jeg har en BSc. i psykologi, en MSc. i Human Resource Management og en MBA og planlægger at blive certificeret som ID Psykoterapeut i oktober 2025. Denne baggrund giver mig mulighed for at hjælpe dig med både personlige og professionelle problemstillinger, som måske holder dig tilbage.

Min terapeutiske tilgang

 

Jeg vil gerne give dig som klient muligheden for at udforske dine tanker og følelser i et varmt og ikke-dømmende rum.  Min tilgang er klientcentreret og skræddersyet til dine individuelle behov, hvilket sikrer, at vi bevæger os i et tempo, der føles rigtigt for dig. Sammen vil vi arbejde for at skabe klarhed, styrke og en større følelse af velvære. Jeg kan hjælper dig med at navigere gennem en bred vifte af livets udfordringer, f.eks. stress, angst, lavt selvværd, sorg mm.  Jeg tilbyder terapi til en reduceret pris som en del af min uddannelse, og jeg modtager også regelmæssig supervision.

406055690_10230940110715641_4645495420182289452_n.jpg

Lad os tale sammen

Kontakt mig i dag

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Tak for din besked

bottom of page