top of page

Du behøver ikke have et klart defineret “problem” for at gå i terapi. Mange kommer med en diffus fornemmelse af, at noget ikke fungerer eller et ønske om personlig udvikling og større indre sammenhæng.

 

Psykoterapi kan være en støtte, når livet føles tungt, fastlåst eller uoverskueligt eller når du mærker et ønske om forandring, større selvforståelse eller mere ro i dig selv.

 

Hos mig får du et trygt, nærværende og respektfuldt rum, hvor vi sammen undersøger de mønstre, følelser og erfaringer, der påvirker dit liv i dag. Jeg arbejder med Integral Dynamisk Psykoterapi, hvilket betyder, at vi ser på hele dig – tanker, følelser, krop, relationer og livshistorie.

 

Jeg tilbyder individuel psykoterapi i København og online.

Områder jeg ofte arbejder med i psykoterapi  - 

Psykoterapi i København – et trygt rum til forandring

Er psykoterapi noget for dig?

Angst

Angst kan vise sig på mange måder. Som uro i kroppen, overtænkning, bekymringer eller undgåelse. I terapien arbejder vi med at forstå angstens funktion, regulere nervesystemet og skabe mere tryghed, indre ro og handlefrihed.

Selvværd

Mange mennesker kæmper med en indre kritisk stemme eller en følelse af ikke at være god nok. I terapien arbejder vi med at styrke dit selvværd, udvikle mere selvaccept og skabe et mere støttende forhold til dig selv.

Relationer  & Grænser

Udfordringer i relationer – parforhold, familie, arbejdsliv eller venskaber – er ofte tæt forbundet med tidligere erfaringer. Vi undersøger dine relationelle mønstre og arbejder med grænsesætning, tilknytning og kontakt, så du kan skabe sundere og mere tilfredsstillende relationer.

Stress og Overbelastning

Langvarig stress kan føre til udmattelse, søvnproblemer og følelsen af at miste sig selv. Terapien kan hjælpe dig med at genoprette balance, forstå dine belastningsmønstre og finde bæredygtige måder at være i arbejdsliv og privatliv på

.

Work Life Balance

Når kravene udefra fylder for meget, kan det være svært at mærke egne behov. Vi arbejder med prioriteringer, værdier og livsretning, så du kan træffe valg, der er mere i overensstemmelse med dig selv.

Sorg og tab

Sorg kan opstå efter dødsfald, skilsmisse, sygdom eller andre store forandringer. Terapien giver plads til sorgen i dit tempo og støtter dig i at finde fodfæste igen uden at forcere processen.

Traumer og sværere livserfaringer 

 

Tidligere traumatiske oplevelser kan sætte sig i både krop og psyke. Jeg arbejder nænsomt og tempoafstemt med traumebevidst psykoterapi, hvor tryghed, stabilisering og regulering er i fokus.

Lad os tale sammen

Kontakt mig i dag

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Tak for din besked

bottom of page